Saltenhøj - vores eget event venue midt i naturen

Vi har skabt et særligt sted. Højt i landskabet, omgivet af skov og med kig til Salten Langsø, ligger Saltenhøj – et eventvenue skabt af os i Nordic Tipi, til jer, der drømmer om at holde fest i naturen uden at gå på kompromis med hverken æstetik eller funktion.

Glamping telt
Saltenhøj-1-2
Saltenhøj-4
wedding-CGC3JLB.jpeg

Saltenhøj – Event Venue

Bryllupper, firmafester, retræter, livsfejringer – Saltenhøj er skabt til begivenheder, hvor mennesker samles og minder skabes. Her er mastetelt, skov, solnedgang, bålfade og alt det, der skal til for at skabe stemning med udsyn og jordforbindelse.

Et sted med ro og råderum

Du kan vælge at gøre det hele selv – eller læne dig ind i vores erfaring. Vi tilbyder både gør-det-selv-leje, pakkeløsninger med koordinering og dekoration, og endda fuld forplejning og servering, hvis du ønsker en helt tryg løsning.

Nye oplevelser i naturen

Saltenhøj er også stedet for noget andet end klassiske fester. Vi tilbyder tilkøb som yoga og mindfulness, vildmarksbade, silent disco, teambuilding i det grønne og meget mere. Her er plads til både nærvær og fællesskab.

Det får du på Saltenhøj

Vi har gjort det let at skabe store dage. Når du lejer Saltenhøj, får du adgang til:

  • Adgang til Saltenhøj fra fredag-søndag
  • Vores smukke 10 x 22 meter mastetelt med trægulv

  • Stemningsfuld belysning og basisdekorationer

  • Toiletvogn, strøm og vand

  • Borde, stole, bar og scene

  • Plads til overnatning i telt eller campervan

  • Adgang til vores nøje udvalgte leverandørliste

  • Mulighed for tilvalg som blomster, borddækning, mad, koordinator, musik og meget mere

Klar til at høre mere?

Vi viser dig gerne området og hjælper dig med at finde den løsning, der passer bedst til jeres behov.