Samarbejdspartnere

Anbefalinger til det perfekte event

Vores faste samarbejdspartnere

Hos Nordic Tipi fokuserer vi på vores kerneprodukter: Tipier og mastetelte. Det gør vi for at være de absolut bedste udbydere inden for vores lille niche. Men vi ved godt, at der selvfølgelig skal mere end de fysiske rammer til at udgøre et event. Derfor har vi samlet en liste med de mest anbefalelsesværdige leverandører inden for borddækning til musikalske oplevelser og catering. Dyk ned i vores liste over samarbejdspartnere herunder.

Blomsterdekoratør

Gamst Logo - transparent

Professionel blomsterdekoratør med speciale i events

Tilbage i 1903 fik Louise Gamsts oldefar idéen til gartneriet Gamst – over et århundrede senere, er sjælen, idéerne og historien bragt videre i Gamst 1903, en visionær og succesfuld virksomhed, der er drevet af den passionerede blomsterdekoratør Louise.

Om det er brudebuketten, bordudsmykningen eller den generelle rumdekoration, så har blomsterne altid haft stor betydning for livets store begivenheder og fester. Louise pynter op til både bryllup, firmafester, konferencer, jubilæer og alt ind i mellem. 

Kom trygt videre med planlægningen af jeres dekoration – vores dygtige samarbejdspartner Louise tager gerne et uforpligtende møde med jer.

Borddækning

Udlejning af service i særklasse

Den perfekte fest ligger i detaljen – når selv de mindste elementer virker gennemtænkt og i rød tråd med resten af det visuelle udtryk. 

Gildetid tilbyder udlejning af service i særklasse til livets store begivenheder. Med ejeren Charlotte Enevoldsen i spidsen får du en kompromisløs serviceleverandør, der brænder for sit fag. Udover at stå for service, kan Charlotte også bookes til at stå for hele planlægningen og koordineringen af din store fest.

Som leverandør af service, arbejder man ofte sammen med en række andre samarbejdspartnere som fx blomsterdekoratør og catering – her kan Gildetid hjælpe dig med at finde de helt rigtige. Desuden hjælper Gildetid gerne med selve borddækning og styling på dagen, hvis dette ønskes – på den måde sikres en professionel og præcis borddækning, hvor du kan fokusere på de andre aspekter af festen.

Musik

Til den lille reception, den store fest eller alt ind i mellem

Skal du bruge en stille, akustisk duo til receptionen? Måske en omgang baggrundsklaver til middagen? Eller det helt store setup, med 6 velspillende, velklædte og festparate unge mennesker? 

Roots in Suits består af 6 unge fyre fra Ribe i alderen 22-26 år, der tilsammen danner et dynamisk festband med mange års musikalsk erfaring. Repertoiret er stort og varieret – de elsker musikken og tilpasser sætlisten til den enkelte fest. Blandt de mere faste indslag findes dog typisk alt fra Kim Larsen til Robbie Williams og Thomas Helmig. 

Roots in Suits adskiller sig fra det typiske partyband ved både at kunne stille med fuldt lyd- og lys setup til den helt store fest, samt med en enkelt mand eller to til den stille akustiske session.

Kunne du tænke dig en forsmag på en fest med rødderne? Se videoen her.

Fotograf

Prisvindende dansk fotograf

Med en lang række awards i ryggen, der bl.a. tæller Årets Fotograf 2021/2022, “Best of Nation”-prisen ved World Photographic Cup 2022 og 2020, har WPC Landsholdsfotografen Lars Roed i dén grad fået blåstemplet sig selv som en fotograf i særklasse.

Hans mål i fotograferingen er at opnå de mest ægte følelser og øjeblikke – at skifte de opstillede familiebilleder og det syntetiske fotolys ud med en uformel og afslappet stemning – det giver naturlige, levende billeder. 

Forud for dagen aftales der et møde, hvor alt fra tidsplan til forventninger og output gennemgås, så I kan føle jer helt i trygge hænder.

Hos Photosbyroed findes der en række pakkeløsninger til bryllupsfotografering, alt efter om man kun søger en kort fotosession efter vielsen, eller om både reception og fest også skal inkluderes. 

Gourmet catering

Unikke madoplevelser til de helt særlige begivenheder i livet.

KJ Food leverer madoplevelser i særklasse til enhver anledning – fra bryllupper og firmafester til intime receptioner og store familiefejringer.

Med fokus på økologiske og bæredygtige råvarer skaber KJ Food selskabsmenuer, hvor hver ret er nøje sammensat og tilpasset dine ønsker.

Passionen for det gode håndværk og samarbejdet med lokale producenter skinner igennem i hver servering, hvilket gør KJ Food til et oplagt valg, når maden skal være både mindeværdig og gennemtænkt. Giv dit næste arrangement en smagfuld oplevelse i verdensklasse med catering fra KJ Food.

Bar & Cocktails

Cocktails ud over det sædvanlige

Cocktailkonsortiet servere cocktails ud over det sædvanlige. Vi har stort fokus på smag og det visuelle udtryk. Både hvad angår cocktails og selve baren, levere vi et produkt fra øvereste hylde. Vi arbejder på menuer løbende hele året, primært med økologisk spiritus, inspireret af strømningerne indenfor cocktailkulturen og har mange års erfaring med dette. Cocktailkonsortiet står for alt der skal til, til ethvert arrangement. Vi servere til alt fra bryllupper til store firmaarrangementer og midt imellem:)

Tryksager – invitationer, skilte m.m.

Cloud Celebration - transparent logo

Eksperter i tryksager til livets store øjeblikke

I 2017 slog iværksætterduoen Amanda og Celia sig sammen og skabte Cloud Celebration – en virksomhed med fokus på tryksager til alt fra brylluppet til konfirmationen og firmafesten. 

Hvis du, ligesom Amanda og Celia, går op i den røde tråd og den større helhed, så har du med garanti også overvejet det lille ekstra prik over i’et til festen; fra den indledende invitation til bordkort, menu og skiltning til festen. Alt sammen i det samme design, og med det samme udtryk – så du sikrer sig en gennemtænkt visuel identitet til din fest, der vælter gæsterne bagover.