Kommunikationspraktikant

Bliv mindesmed hos Nordic Tipi

Kommunikationspraktikant hos Nordic Tipi

Skab eventyrlig kommunikation inden for event- og udlejningsbranchen hos Nordic Tipi

Kunne du tænke dig at træde ind i en verden af magiske begivenheder og unikke oplevelser? At skabe fortryllende indhold med høj æstetik for en kvalitetsbevidst målgruppe? Drømmer du om at være en del af et team, der leverer uforglemmelige rammer til de mest betydningsfulde øjeblikke i folks liv? Som kommunikationspraktikant hos Nordic Tipi træder du ind i vores cirkelformede kanvasunivers og er med til at skabe drømme og minder for vores kunder! 🌿🏕️

Om os:

Nordic Tipi er en virksomhed, der lever af eksklusiv teltudlejning af kæmpetipier og mastetelte. Ved os skal de fungere som et luksuriøst alternativ til de traditionelle, hvide markisetelte; Vi skifter de syntetiske firkantede former ud med den runde, kanvasbelagte hvælving, plasticstolene- og borde vier til fordel for massive fyrretræsmøbler og hynderne skiftes ud med ægte rensdyrskind. Resultatet er et absolut luksusprodukt, som vi på bedste vis kommunikerer til en meget kvalitetsbevidst målgruppe – brudepar, beslutningstagere i store virksomheder, eventbureauer o.l. 

Nordic Tipi er startet af Michael Vahl og Daniel Jepsen i marts ’23. To sydvestjyder med en fælles passion for livets store fester, unikke telte og gode stunder med varm kakao i et koldt shelter. Vi er i stærk vækst og ser ind i et travlt 2025, hvor vi får brug for flere hænder for at imødekomme efterspørgslen på vores luksustelte. Her kommer du ind i billedet.

Din praktikvejleder, Michael, er selv kommunikationsuddannet fra DMJX og driver et mediebureau ved siden af sit arbejde i Nordic Tipi.

Om dig:

Vi søger en profil, der besidder et forholdsvist bredt kompetenceniveau på hele mediepaletten. Vigtigst er dog, at du er initiativrig og i stand til at varetage opgaver selvstændigt. Du skal brænde for at få dine idéer eksekveret og varetage en bred vifte af opgaver.

Du bliver fortælleren af vores historie. Mindesmed. Stemningsskaber. Du vil forvandle vores passion og unikke koncept til ord, billeder og kampagner, der rører mennesker. Fra opstartsmødet til eventets afvikling – du er med hele vejen.

Kommunikationspraktikantens opgaver:

  • Søgemaskineoptimering
  • Blogindlæg
  • Sociale medier
  • Projektledelse på forskellige opgaver
  • kundekontakt og skræddersyning af eventplaner
  • PR
  • Salg og outreach
  • Indholdsskabelse til sociale medier

Vi forventer:

  • At du er struktureret og kan arbejde selvstændigt
  • At du er nysgerrig og strategisk i din tilgang til arbejdet
  • At du selv er aktiv på de sociale medier
  • At du skriver fejlfrit på dansk
  • At du er serviceminded og god til at være i dialog mundligt som skriftligt
  • At du ikke er bange for at tage fat, der hvor behovet opstår

Det vil være en fordel hvis du:

  • Har erfaring med Wordpress CMS
  • Erfaring med sociale medier som markedsføringskanal
  • Kan arbejde i Adobe-pakkerne

Praktisk info:

  • 30-37 timer ugentligt
  • Praktikplads i minimum 3 måneder – gerne 6 måneder
  • Ulønnet
  • Praktikken er placeret på Nordic Tipis kontor i Danmarks ældste by, Ribe
  • Der er mulighed for fjernarbejde efter aftale
  • Ansøgningsfrist: Løbende

Er du klar til at skabe magiske historier med os? Send ansøgning + CV og eventuelle samples på dit arbejde til michael@nordictipi.dk. Har du spørgsmål, kontakt os da via samme mail eller +45 30565852.

Nøgen Stratus Tipi - Nordic Tipi koncepttegning
Teltudlejning til bryllup
2 stk. Stratus Tipi ved vandet
Teltudlejning til bryllup
Teltudlejning til bryllup - pænt dekoreret bord
Teltudlejning til mærkedage - dekorationsring
Teltudlejning til bryllup
Åben Stratus Tipi - Nordic Tipi koncepttegning

Team Tipi

Holdet bag Nordic Tipi

Daniel Jepsen. Medejer af Nordic Tipi.

Daniel Jepsen

Medejer
Eventplanlægning og produktionsansvarlig

Michael Vahl. Medejer af Nordic Tipi.

Michael Vahl

Medejer
Salg, marketing og adminsitration

Er det dig?

Vi glæder os til at få dig med på holdet!

Hvad er en kommunikationspraktikant?

En kommunikationspraktikant er en person, der er i gang med en uddannelse inden for kommunikation, marketing eller lignende og søger praktisk erfaring inden for feltet. Hos Nordic Tipi tilbyder vi spændende praktikpladser til ambitiøse studerende, der ønsker at få hands-on erfaring inden for kommunikationsbranchen.

Hvad laver en kommunikationspraktikant?

Som kommunikationspraktikant hos Nordic Tipi får du mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for kommunikation og marketing. Dine primære ansvarsområder vil omfatte:

Indholdskreation

Du vil være med til at udarbejde engagerende indhold til vores hjemmeside, sociale medier, nyhedsbreve og andre markedsføringskanaler. Dette kan omfatte alt fra blogindlæg og artikler til billeder, videoer og infografikker.

Social Media Management

Du vil få ansvar for at planlægge og eksekvere vores sociale medie-kampagner og -strategier. Dette indebærer at oprette opslag, reagere på kommentarer, analysere resultater og identificere muligheder for forbedring.

Eventplanlægning

Som en del af vores team vil du deltage i planlægningen og gennemførelsen af events og kampagner. Dette kan omfatte alt fra mindre arrangementer som workshops og produktlanceringer til større begivenheder som messer og konferencer.

Markedsføringsanalyse

Du vil blive involveret i at analysere og evaluere effektiviteten af vores markedsføringsstrategier og -kampagner. Dette indebærer at indsamle og analysere data, identificere tendenser og mønstre, og rapportere resultaterne til ledelsen.

Ledige kommunikationspraktikant stillinger

Vi er altid på udkig efter talentfulde og passionerede kommunikationspraktikanter til at styrke vores team hos Nordic Tipi. Vi tilbyder spændende praktikpladser inden for forskellige områder af kommunikation og marketing, herunder indholdskreation, social media management, eventplanlægning og markedsføringsanalyse.