Skab en uforglemmelig tipifest med tryksager fra vores dygtige samarbejdspartnere Cloud Celebration som leverer alt fra invitationer til takkekort, når du skal holde din fest.
Med Cloud Celebration tager du ét valg om design og valget af bordkort, menukort, velkomstskilt og takkekort er på forhånd taget for dig. Fordi alle deres produkter fås i det design, du vælger. Og som et slag med en tryllestav har du allerede den røde tråd til din fest. Sæt så lige alt det ind i en af vores tipier, tilføj noget musik, lækker mad og alle dine gæster.
Du kan godt se det for dig ikke? Dét er altså en mindeværdig fest.
Firmafest med Cloud Celebration og Nordic Tipi
…er også en mulighed, hvis du skal holde en fed firmafest med en tipi som ramme. Jeg maler billedet for dig endnu engang:
Festival billetter, armbånd, lyskæder, kolde øl, forskellige foodtrucks og mulighed for spisning og dansegulv i en vejrbestandig og autentisk tipi. Velkomstskilte og menukort med illustrationer af maden og drinks muligheder. Alt holdt i festival stil til den firmafest, som vil blive snakket om meget længe efter.
Cloud Celebration skaber sammen med os rammerne for alle livets telt-fester.
Det rigtige tema til din tipifest
Hvilke designs fra Cloud Celebration passer til en tipi-fest, tænker du nok. Det vil jeg forsøge at hjælpe dig med, så du kan få skabt den helt rigtige stemning til din kommende fest.
Grønt tema til bryllupsfesten. Allerede ved invitationen sætter I linjen til jeres bryllupsfest. Vælg et design, som er inspireret af naturen og som passer til den årstid, festen skal holdes. Tipifesten er som regel i tæt kontakt med naturen, hvor et af de mange grønne designs fra Cloud Celebration vil passe perfekt. Tag et kig på Autumn Breeze, Dark Green, Dusty Green, Fallen Grace, Flora, Green Leaf, Greenery Kalker og Gold Leaf og find dét, der passer allerbedst til jer og jeres fest. Sæt et stort velkomstskilt i 50, 60 eller 70 cm i diameter i det valgte design foran indgangen til din tipi. Dæk op med grønne grene og blade og menukort og bordkort fra samme design, så alt på den måde matcher hinanden og din fest bliver virkelig gennemført. I en tipi lejet hos os, gør det sig rigtig godt med dekoration og lys i loftet. Grønne grene sammen med lyskæder som pynt i tipiens loftsrum gør det ekstra magisk.
Typisk tipi-konfirmation
Her vil de naturlige blomsterrige designs igen fungere rigtig godt til konfirmationsfest en dejlig forårsdag. Her ville jeg gå med en af disse: Sunflower Serenade, Field of flowers, Midsummer Dreams, Wild Flower, Dreamy Spring eller Green Beauty. Og igen pynte godt og grundigt op med blomster, der matcher designet. Lange plankeborde, et smukt velkomstskilt, et fint pyntet gavebord og rustik dekoration og pynt. Stil halmballer op rundt om en lille bålplads og tænd op i bålet senere på aftenen. Stoler du ikke rigtig på det danske forårsvejr kan du hos os vælge enten at få lagt gulv i din tipi eller tæpper i naturlige farver.