Tips, tricks og nyheder fra Nordic Tipi

Vi udvider med to ekstra Stratus tipier!

Vi udvider med to ekstra Stratus tipier!

Vi er så glade for at kunne dele denne nyhed med jer. Efter en helt fantastisk opstart på vores første år og den store efterspørgsel vi allerede mærker fra jer på arrangementer til næste år, har vi valgt at udvide med to stk. ekstra Stratus tipier til næste år.

Plads til større arrangementer og endnu flere gæster

Med tilføjelsen af de to stk. ekstra Stratus Tipier får vi både mulighed for at kunne tage imod endnu flere bookinger fra folk og i øvrigt at holde endnu større fester – og vi er vilde med begge dele!

Vi har allerede været nødt til at sige nej til flere af jer, der har ønsket at leje Stratus’er til jeres event til næste år. Men tilføjelsen af de to nye telte, kan vi tage endnu flere udlejninger ind end før, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for.

Vi har også haft forespørgsler på større firmaevents på 150+ personer. Med de to nye telte kan vi nu koble 4 stk. Stratus sammen og dermed akkomodere helt op til 240 gæster af gangen. Alle vores telte er godkendte og certificerede, men man skal dog være opmærksom på, at arrangementer over 150 personer, kræver godkendelse ved brandmyndighederne.  

Nye plantegninger og muligheder

Vi har allerede præsenteret et par nye plantegninger på vores side med priseksempler, der viser hvordan man kan bruge 3 tipier sammen. Vi skal lige i tegnestuen og have lavet nogle eksempler med 4 stk. tipier sammen, vi lover at det er på vej 

Med 4 stk. Stratus kan man både stille dem op i forlængelse af hinanden eller 2 stk. i forlængelse og med to koblet sammen i bunden – eller alle 4 koblet sammen i en stor ”firkant” i midten. Vi glæder os til at vise jer plantegningerne!

Bliver I mere end 240 personer til jeres event? Ingen problem!

Vi samarbejder med leverandører fra både Danmark, Sverige, Tyskland og Belgien. Så uanset hvor mange I bliver, kan vi finde en løsning til jer. Også hvis I bliver 500 eller 1000 personer.

Kontakt os nu!

Vi glæder os til at udforske de nye muligheder teltene giver, sammen med jer. Uanset om I har en klar vision eller brug for inspiration, er vores team klar til at hjælpe jer med at skabe den perfekte begivenhed. Kontakt os allerede i dag for at reservere jeres næste event!

Tags :

event tipi, nordic tipi, nordisk tipi, nye telte, nye tipier, stratus tipi, tentipi

Nordic Tipi horisontal logo uden slogan, sort transparent

Udlejning af nordiske tipier til dit event. Vi skaber ekstraordinære rammer til ekstraordinære events.

Følg os