Tips, tricks og nyheder fra Nordic Tipi

Trin-for-trin guide til planlægningen af et arrangement med en nordisk tipi

Et arrangement med en nordisk tipi er for mange en ny oplevelse, hvilket kan skabe tvivl om hvordan man bedst sikrer, at dagen bliver en succes. Og det forstår vi godt. Netop derfor har vi sammensat en trin-for-trin guide til planlægning af et arrangement med en nordisk tipi:

Trin 1: Undersøg den perfekte lokation

Som udgangspunkt kan du sætte tipien op hvor som helst – en solrig strand, en gårdhave ved et gods eller måske hjemme i haven eller på marken; valget er helt op til dig. Trænger du til inspiration eller hjælp til at beslutte dig, har vi på vores hjemmeside sammensat en liste over lokationer, som er oplagte til at bruge som omgivelserne til en uforglemmelig dag. Derudover kan du også læse mere i dette indlæg, hvor vi guider til at finde frem til den helt perfekte lokation til dit næste arrangement.

Tipi til fest. Dobbelt Stratus Tipi på græsmark.

Trin 2: Sæt en dato for arrangementet

En vigtig faktor som er helt afgørende for, hvordan dit arrangement kommer til at løbe af stablen. Holder du et arrangement med en af vores nordiske tipier, er du også automatisk udenfor – og dermed i naturens vold.

Vores tipier er testet ned til minus -38 grader celcius samt med den hårdeste slagregn og stærke vinde. Tipierne er enormt holdbare og modstandsdygtige, men det er klart, at der er stor forskel på en varm sommeraften og et decideret vinterbryllup (som vi også har guidet til).

I princippet er alle datoer året rundt muligt – det handler bare om, at vi lige skal forberede os ekstra godt på det med fx leje af varmekanoner samt at gæsterne klæder sig på efter forholdene.

Trin 3: Find tipi-strukturen, som passer bedst

Det smukke ved vores nordiske tipier er, at de kan sættes sammen i et hav af forskellige konfigurationer. Hver af disse telte rummer op til 60-70 siddende gæster, og kan sættes sammen til at kunne rumme 100, 200 eller 1000 gæster.

Du kan også rejse Stratus-tipiens sider, så den er åben til omgivelserne, hvis vejret tillader det. Hvis dette er tilfældet, er der plads til 80-90 gæster i hvert telt.

Ønsker du at blive beskyttet mod kulden selvom væggene er foldet op, er det muligt at sætte vægge op, kaldet Wallflex, langs tipiens sider. På den måde kan du øge pladsen i teltet med godt 25% selv med opslåede sider.

Der er altså plads til at finjustere sin tipis struktur, hvilket er en god idé at overveje når du planlægger dit arrangement. Du kan læse meget mere om tipiudlejning generelt eller se nærmere på vores priseksempler.

Stratus Tipi 72 Pro - mål med åbne sider

Trin 4: Vælg de rigtige samarbejdspartnere

Vi kan levere meget til festen – men vi stiller desværre ikke op og laver mad eller står for musikken. Det er for jeres eget bedste…

Når du skal holde fest, skal du som oftest have fat i en lang række leverandører: Foto/video, catering, musik, blomsterdekoration osv.

Her er der tre veje at gå:

  1. Du kan gå i krig med på egen hånd at finde en række perfekte leverandører
  2. Du kan gøre bruge af vores komplette liste over professionelle samarbejdspartnere, hvor du kan finde veletablerede leverandører til alt hvad hjertet kunne begære.
  3. Du kan hyre en bryllups- eller eventplanlægger til at stå for arbejdet.

Trin 5: Personliggør dit arrangements tema

Til sidst, men uden tvivl sjovest, er temaet. Når du bestiller en pakkeløsning fra Nordic Tipi kan du vælge at inkludere vores prædefinerede indretning til tipien. Dette består af stole og borde i massiv fyrretræ, ægte rensdyrskind og hyggelige lyskæder. Denne stil komplimenterer tipiens nordiske stil fabelagtigt, og skaber tilsammen en autentisk og rustik stemning for hele selskabet.

Du er også mere end velkommen til at definere og sammensætte din egen stil. Slip fantasien løs og brug eventuelt sæsonen og tipiens omgivelser som inspiration til at skabe et personligt og unikt tema!

Tags :

Nordic Tipi horisontal logo uden slogan, sort transparent

Udlejning af nordiske tipier til dit event. Vi skaber ekstraordinære rammer til ekstraordinære events.

Følg os